• Description
  • Date
  • Info
CfP: Dansk Kvindesamfunds Historie
Har du lyst til at være med til at skrive ny, dansk velfærds-, ligestillings- og kvindebevægelseshistorie? I så fald inviteres du hermed til at indsende et abstract til et kapitel til en antologi om Dansk Kvindesamfunds historie!
Dansk Kvindesamfund fyldte 150 år i 2021 og eksisterer fortsat i bedste velgående. Organisationen har i dens lange levetid haft stor indflydelse på den danske ligestillingslovgivning og på samtalen om ligestilling og kvinders rettigheder og muligheder. Formentlig også i endnu højere grad end vi ved. For organisationens historie har aldrig været behandlet i en større forskningsmæssig sammenhæng. Ingen bøger, ph.d.-afhandlinger og ingen disputatser har undersøgt Dansk Kvindesamfunds betydning for udviklingen af ligestilling i Danmark. Kun nogle få artikler, specialer og organisationens egne jubilæumsskrifter er det foreløbigt blevet til.

Derfor er vi ved at udarbejde en antologi, der behandler forskellige temaer inden for Dansk Kvindesamfunds arbejde fra stiftelsen i 1871 og til i dag.
Vi er særligt interesserede i bidrag, der behandler tiden efter 1950, men alle bidrag er velkomne, så længe de tager udgangspunkt i Dansk Kvindesamfund som aktør og organisationens betydning for dansk ligestillingshistorie. Alle metodiske tilgange er velkomne.
Så hvis du har lyst til at bidrage med et kapitel om en af Dansk Kvindesamfunds lokalkredse, deres abortpolitik eller noget helt tredje, så send et abstract på en halv side til
redaktiondkantologi@gmail.com

Du er også velkommen til at sende os en mail, hvis du har en idé og har brug for sparring eller inspiration til, hvordan kapitel kunne se ud.
Vi håber, at du har lyst til at være med til at skrive mere dansk ligestillingshistorie!
Organizer: Dansk Kvindesamfund
Submitted by: NIKK
This event for iCaliCal    Share
01.06.2024
Call for papers
, Denmark