• Description
  • Date
  • Info
Sommerkursus: Kvindekampe m/k
Vestjyllands Højskole fejrer 100 året for kvinders valgret med sommerkurset: ”Kvindekampe M/K” fra 1. aug. - 7. aug. 2015.
Både dengang i 1915, i årerne efter og nu er der flere kampe at kæmpe. Valgretten blev ikke givet ovenfra, fra kongen eller rigsdagsmændene, for det var kvinderne selv, der banede vejen. Ligesom med de andre kampe, der blev vundet, som bl.a. lige adgang til uddannelse og tilkæmpelse af forældremyndighed i tilfælde af skilsmisse. Og det bliver ved...

Der er ikke ligeløn, kvinder er stadig underrepræsenteret i diverse styrelser, der bliver stadig ikke købt nær så meget kunst lavet af kvinder som af mænd, når Carlsbergfonden og andre bemyndigede spenderer, i reklamespots lever steotyperne i bedste velgående, som f.eks. i forbindelse med Danske Spils, hvor det om den dumme blondine bliver sagt, der er så meget, kvinder ikke har forstand på.

Vi kan umuligt nå rundt om det hele, men vi prøver. Vi vil have den historiske dimension med, og vi vil have den politisk-økonomiske og ikke mindst den kulturelle og kunstneriske. Og der vil være indslag, som er informative, indslag, som er alvorlige og som lægger op til debat, og indslag, som er sjove og som vil vække latter.

Således har vi inviteret bl.a.:

Forfatteren Pia Friis Laneth om 100 års valgret.
Stand up-performeren Sanne Søndergaard om den umulige kvinderolle.
Socialrådgiver og tidligere viceborgmester Gunvor Auken om kvindekampen har øget ligestillingen og øget uligheden.
Forfatteren Kristina Nya Glaffey og skribent på Information.
Anders Haahr Rasmussen om køn og seksualitet.
Forfatter Andreas Pedersen om den afganske landai-digtning.
Flamencodanser og kemiingeniør fra Mexico Erika Sanches om Mancho kulturen.
Karin Hougaard, bachelor i pædagogik om feminisme.
Forfatter og højskolelærer Hans Otto Jørgensen om den tid han blev feminist og om det moderne gennembruds kvindelige forfattere.
Forstander Else Mathiassen om kvinder og ledelse og som spiller forestillingen: ”Grundtvig og kvinderne” sammen med musikerne Karen Sørensen og Torben Lassen.
Dagene er opdelt i fire dele. Morgensamling, formiddage med foredrag, om eftermiddagen er der workshops og om aftenen mere underholdende indslag. Derudover skal vi også nyde højskolelivet med bl.a. vores økologiske "guld" køkken.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!

Sted:
Organizer: Vestjyllands Højskole
Submitted by: KVINFO
This event for iCaliCal    Share
01.08.2015 - 07.08.2015
-
Vestjyllands Højskole, Denmark